Nok er det en lille passage i en mail sendt fra Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm i midten af marts.
Ikke desto mindre er det en væsentlig sætning, hvis man spørger Kristian Cedervall Lauta, professor ved Københavns Universitet med speciale i katastroferet.
- Søren Brostrøm får at vide, at det ikke længere er hans faglighed, der bestemmer, hvordan strategien for Danmark skal være.
Den klare besked fremgår i en mailkorrespondance, som Ekstra-Bladet har fået aktindsigt i.
"Før du svarer, skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et ekstremt forsigtighedsprincip", lyder det fra departementschef Per Okkels i mailen til Søren Brostrøm.
'Der står skal'
Emnet for mailkorrespondancen er den danske strategi for test for coronavirus, der på det tidspunkt - midt i marts - er stærkt omdiskuteret i pressen. Og det skal læses som mere end en venlig henstilling, lyder det speciallæge i samfundsmedicin og tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith:
- Der står skal, så det ligner en ordre og ikke bare et godt råd, så han skal forlade det princip og følge det politiske princip om ekstrem forsigtighed, siger hun.
Ansvaret for proportionalitet er ikke et hvilket som helst princip for embedsmænd som Søren Brostrøm.
- Det her med proportionalitet er helt afgørende for den måde, man arbejder som embedsmand og styrelse. Proportionalitet er med til at sikre, at de tiltag, man beslutter politisk, på en eller anden måde er rimelige i forhold til det, man nu engang vil gøre noget ved, siger Else Smith.
- Det er en slags beskyttelse for os som borgere. Politikere kan jo være velmenende på mange måder, men de er trods alt ikke vidende om alting, tilføjer hun.
Tager magten fra Sundhedsstyrelsen
Striden, der udløser de formanende ord, bunder i, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at alle lande tester alle mistænkte coronatilfælde, og at deres nære kontakter bliver opsporet og isoleret, indtil de også er testet. Samme anbefaling er kommet fra en lang række hjemlige eksperter, der ikke forstår, hvorfor der ikke bliver testet flere.
Sundhedsmyndighederne mente imidlertid ikke, at der var grund til at teste mere. Det ville regeringen til gengæld meget gerne, hvilket også fremgår af mailkorrespondancen mellem departmentschef Per Okkels, Søren Brostrøm og den faglige direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.
Korrespondancen illustrerer ifølge professor Kristian Cedervall Lauta et centralt skifte i forholdet mellem myndigheder og regeringen.
Historisk uset
Kristian Cedervall Lauta kan ikke komme i tanker om andre tilfælde i Danmark, hvor man på den måde har taget magten fra myndighederne.
- I Danmark er det historisk uset, at vi ser den her centralisering af magten, siger han.
Else Smith kalder også ordren fra departementschefen højest usædvanlig.
- Men det, jeg er mest overrasket over, er, at det er sket på skrift. Det betyder, at man kan få aktindsigt i det. Hvis man tager en telefonsamtale, så er det straks noget helt andet. Og det er sådan, det plejer at være, siger hun.
- Jeg tror ikke, at det har stået øverst på departementschefens ønskeliste, at den her mail er i offentlighedens hænder. Det tror jeg ikke.
Det vil altid være en politisk beslutning, hvilke anbefalinger man reagerer på, og hvordan man reagerer på dem. Else Smith mener dog, at det burde have været langt mere tydeligt, hvad der blev besluttet på baggrund af anbefalinger, og hvad der var politisk.
- Det har alle har interesse i, for den faglighed, vi har i vores styrelse, er en form for garant for, at politikerne træffer beslutninger på et oplyst grundlag og ikke mavefornemmelser eller andet, siger hun.
Seneste stridspunkt
Mailen fra departementschefen er sendt den 14. marts. Det er tre dage, efter at regeringen har besluttet at lukke grænserne til Danmark og lukke store dele af hele det danske samfund ned.
Den 12. marts vedtager Folketinget en hastelov, der giver regeringen meget vide beføjelser som at forbyde forsamlinger og for tvangsbehandling.
- Med hasteloven er magten, som tidligere lå hos Sundhedsstyrelsen og i det faglige skøn, flyttet ind under regeringen og bliver et politisk skøn i stedet, siger Kristian Cedervall Lauta.
Første gang, det blev tydeligt, at Sundhedsstyrelsen og regeringen ikke var helt enige om strategien i forbindelse med coronavirus, var, da grænserne blev lukket. I den forbindelse lød det fra Søren Brostrøm, at det ikke var en del af Sundhedsstyrelsens værktøjskasse, men en politisk beslutning.
I løbet af den sidste uges tid er der blevet kastet lys over flere punkter, hvor regeringen er gået videre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at holde smitten med coronavirus nede.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har i forbindelse med nedlukningen af samfundet sagt, at det skete på baggrund af anbefalinger fra myndighederne. Sundhedsmyndighederne har imidlertid ikke anbefalet en så vidtrækkende nedlukning. Tværtimod har Søren Brostrøm advaret om, at den kunne gøre mere skade end gavn, kunne Ekstra-Bladet fortælle i mandags.
- Hvis regeringen havde et ønske om at indføre nogle af de ting, vi så, var det utænkeligt, at det nogensinde kunne ske under sundhedsmyndighederne. Det skulle simpelthen flyttes ind under regeringen, siger Kristian Cedervall Lauta.
Sundhedsstyrelsen har ingen kommentarer og henviser til Sundheds- og Ældreministeriet, da historien omhandler politiske processer. Sundhedsministeriet havde ved denne artikels udgivelse heller ingen kommentarer.
Efter artiklens udgivelse har Sundhedsministeriet henvist til et svar, som statsminister Mette Frederiksen afgav, da hun i dag holdt pressemøde. Her sagde statsministeren:
- Enhver regering skal lade sig rådgive, men den politiske prioritering skal være politisk besluttet. Så når der er et politisk ønske om at teste – og ja, vi har som regering haft et ønske fra et tidligt tidspunkt om, at der skulle testes mange – så er det en politisk beslutning, og den skal så føres ud i livet.