En enorm genopretningsfond, hvor størstedelen af pengene skal gives som direkte tilskud til de hårdest ramte lande og sektorer, og et nyt EU-budget, der er langt større end det, vi har i dag. Det var to af hovedelementerne i den store corona-genopretningspakke, som Europa-Kommissionen præsenterede tidligere på dagen.

Den danske regering er dog lodret imod begge elementer, og derfor er der lagt op til nogle hårde, politiske armlægninger, når forhandlingerne med de andre EU-landes regeringer går i gang i juni. Men ifølge Margrethe Vestager (R), der er konkurrencekommissær og ledende næstformand i kommissionen, er udspillet i Danmarks egen interesse.

Genopretningspakken skal nemlig bruges på at hjælpe de europæiske økonomier, som er blevet hårdt ramt af den globale pandemi. Og ifølge den danske EU-kommissær vil det kun være til Danmarks gavn, hvis alle medlemslandene, ikke mindst de sydeuropæiske, som står over for en stor økonomisk nedgang, hurtigst muligt kommer ud af krisen.

- Hvis alle rejser sig sammen, kan det gå meget hurtigere med at genrejse økonomien. De fleste danske virksomheder har leverandører og kunder i andre lande. Hvis ikke det indre marked fungerer, kan de ikke producere det, de vil, og få de kunder, de gerne vil have, siger hun og fortsætter:

- Samtidig rækker vi en hånd ud til de mange mennesker, der har budt os velkommen, når vi har været på ferie. Jeg har selv været i Spanien, Italien, Portugal og Grækenland masser af gange, og de er meget, meget store vanskeligheder i øjeblikket.

Store behov i Sydeuropa

Står det til Europa-Kommissionen, er der brug for en fælles EU-genopretningsfond på op til 5.600 milliarder kroner, som skal hjælpe landene med at komme på fode igen.

Det er kommissionen, der skal ud at låne pengene på vegne af de 27 medlemslande. Og 3.730 milliarder af dem skal ifølge udspillet gives som direkte tilskud, der ikke skal betales tilbage. De resterende 1.500 milliarder kroner skal være lån, som senere skal tilbagebetales.

Den danske regering er åben over for en genopretningsfond. Men den kræver, at alle pengene bliver givet som lån.

- Hvis der skal være en folkelig opbakning til EU-projektet i Danmark, er det helt afgørende, at vi kan have en forventning om, at vi få pengene tilbage igen, når vi giver nogle – og at det bliver gjort ansvarligt. Vi har ikke lyst til at gældsætte os med sydeuropæiske lande, lød det tidligere på dagen fra Socialdemokratiets EU-ordfører, Lars Aslan Rasmussen.

Men det er Margrethe Vestager uenig i.

- De lande, som har meget store behov - fordi folk bliver arbejdsløse, og fordi virksomheder går nedenom og hjem - har allerede gæld. Hvis vi vil have en genopbygning, der er hurtig og stærk, og som derfor også gavner Danmark, så tror jeg, at det er tilskud, der skal til, siger hun.

Ikke betingelsesløst

Ifølge Socialdemokratiet er der dog tale "om sund, økonomisk politik" at få sine penge tilbage.

Det er Margrethe Vestager i og for sig enig i. Men hun understreger, at Europa-Kommissionen lægger op til, at de 5.600 milliarder kroner skal tilbagebetales gennem nye EU-skatter, eksempelvis en digital skat og en skat på plastik.

- Så på et tidspunkt kommer pengene tilbage, understreger hun og tilføjer, at fondsmilliarderne skal gå til eksempelvis den grønne omstilling eller den digitale omstilling.

- Fonden kommer ikke betingelsesløst. Der skal lægges planer, som er grønne og digitale, siger hun.

Europa-Kommissionen lægger også op til, at EU’s næste langtidsbudget, der skal træde i kraft ved årsskiftet og vare de kommende syv år, skal være en del højere end det nuværende niveau.

Det er den danske regering også imod, da det vil betyde, at danskerne kommer til at skulle betale mere til fælleskassen fremover. Regeringen kræver derimod, at budgettet bliver på det samme procentmæssige niveau som det nuværende – det vil sige 1,00 procent af medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst (bni) mod 1,074 procent af bni, som kommissionen lægger op til.

Men også her er Margrethe Vestager uenig i den danske kurs.

- Vi har tabt så meget, og hvis vi venter, hvis det bliver for lidt, og hvis det bliver for sent, får vi ikke det økonomiske ud af det, som vi skal. Men vi kommer også til at betale nogle meget høje sociale omkostninger, siger hun.

Skuffelsen kan blive stor

Danmark er dog ikke alene om sin restriktive budgetkurs. Sammen med Holland, Sverige og Østrig har regeringen dannet gruppen 'de sparsommelige fire’, og den står indtil videre fast på sin kurs.

Landene har dog mødt hård kritik fra flere sider, heriblandt fra den tyske regering, der nu kalder dem "de nærige fire". Margrethe Vestager har dog ikke selv lyst til at sætte en mærkat på hverken Danmark eller nogle andre lande.

- Risikoen er, at man bliver lidt det, man bliver kaldt. Og så kommer man også nogle gange til at spille den rolle, og det har vi ikke brug for. Vi har brug for hastighed, siger hun og tilføjer, at "skuffelsen vil blive stor", hvis landene ikke hurtigt kan blive enige om en aftale.

- Den vil rippe op i det, vi oplevede i de allerførste uger af coronakrisen, hvor grænserne lukkede, og hvor lastbiler holdt i kø med vigtige ting, der skulle nå frem. Det tog man meget hårdt de steder, hvor folk var syge. Hvis ikke vi kan finde en aftale om det her, tror jeg, at alt det vil vende tilbage med en meget, meget dyb skuffelse over det, at være en del af den europæiske union, siger hun.

Omvendt kan det ifølge konkurrencekommissæren styrke tilliden til EU, hvis landene hurtigt bliver enige om genopretningspakken.

- Der skal jo findes et kompromis, og det vigtigste, man kan gøre, er at komme til forhandlingsbordet, så man kan finde ud af, hvor man kan se sig selv i det her – så andre også kan se sig selv i det.