Ny udvikling: Det store studie af hydroxyklorokin , som omtales i denne artikel, blev trukket tilbage af forskerne den 4. juni. Læs mere.

Hydroxyklorokin er formentlig blevet coronakrisens mest omtalte medicin.

Det skyldes især USA’s præsident, Donald Trump, der ikke har forsømt nogen lejlighed til at lovprise det. Han har fortalt, at han indtager det for at beskytte sig mod coronavirusset.

Om det rent faktisk har en beskyttende effekt, er stadig uvist, men meget tyder på, at det kan have nogle særdeles uheldige bivirkninger.

Et stort studie viser nemlig, at det kan øge dødeligheden blandt de Covid-19-patienter, der er blevet behandlet med det.

Og det er ligesom et hævet advarselsflag på badestranden, siger professor og overlæge på Hvidovre Hospital Thomas Benfield.

- Det er ikke rødt endnu, men man skal ikke gå ud, hvis man ikke kan bunde, og det understøtter i hvert fald det, vi hele tiden har sagt; at man ikke bare skal gå ud og bruge det, fordi der kan være noget farligt ved det.

Trump som fortaler

Han har selv beskæftiget sig med hydroxyklorokin på Hvidovre Hospital, hvor han står bag et forsøg med midlet.

Han kalder det nye studie ’imponerende’ i sit omfang og metode.

Det er et observationsstudie af 96.000 patienters journaler fra hele verden, og det er blevet publiceret i det anerkendte lægetidsskriftet The Lancet, og det vurderer effekterne af behandling med både hydroxyklorokin og det ældre, men beslægtede stof klorokin.

Enten indtog patienterne lægemidlet alene eller sammen med en form for antibiotikum.

Altså den blanding, som Donald Trump har gjort sig til fortaler for, og som han har antydet at have indtaget.

Dødsraten var højere i alle de grupper, der tog stoffet i den ene eller anden form, end blandt de grupper, der ikke blev behandlet med det.

For præsidentens foretrukne kombination – hydroxyklorokin og antibiotikum - er der registreret 45 procents øget risiko for dødsfald og mere end 400 procents stigning i risikoen for hjerteflimmer, skriver The Washington Post.

Masser af forsøg

Allerede tidligt i coronakrisen blev hydroxyklorokin genstand for stor opmærksomhed, da en fransk læge, Didier Raoult, fremhævede midlets positive virkning på behandling af Covid-19-patienter.

Hypen blev forstærket af, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøgte hans laboratorium i Marseille.

Det fik i marts i hvert fald én praktiserende læge herhjemme til udskrive det til sine patienter, mens der verden over opstod mangel på det grundet stor efterspørgsel.

Det satte Lægemiddelstyrelsen kort efter en stopper for ved at begrænse den frie ordinationsret, så hydroxyklorokin fra den 23. marts kun kunne udskrives til de lidelser, det normalt blev brugt til at behandle.

Derfor er konsekvenserne af det nye studie også begrænset i en dansk kontekst, selvom det i sidste ende kan betyde enden for det hydroxyklorokin-forsøg, som Thomas Benfield står i spidsen for.

- Spørgsmålet er så nu, om Lægemiddelstyrelsen på sigt begynder at tænke, at der nu er for mange signaler om, at det her er for farligt. Det er sket for mange andre lægemidler, siger han.

Skulle det ske, er skaden til at overse, forklarer han. På verdensplan er der nemlig allerede iværksat flere end 300 kliniske forsøg med midlet, og de vil inden længe begynde at kaste resultater af sig.

Når de gør det, bliver det muligt at få sat endeligt punktum for en af coronakrisens mest indædte medicinske debatter.

Løsningen eller ej

Er klorokin og hydroxyklorokin vejen frem i Covid-19-behandlingen eller ej?

Efterhånden kan der være grund til at tvivle, siger Thomas Benfield.

- Folk bliver tiltagende forvirrede over, at der er rapporter i øst og vest om det her middel. Men der har været en hel række studier, der var neutrale, et par stykker der var negative, men ikke rigtig nogen, der var positive.

En undtagelse er lægen Didier Raoults forsøg, der dog kun omfatter ganske få forsøgspersoner, og som er blevet kritiseret fra flere sider. Det skriver Videnskab.dk om her.

Trods de indtil videre udeblevne positive resultater har hydroxyklorokin stadig mange indædte fortalere over hele verden.

- Der er mange, der havde taget det her lægemiddel til sig og lovprist det, også her i landet. Det er svært helt at forstå, om det er et menneskeligt behov for et håb om, at der er noget, der virker i en tid, hvor der ikke er så mange ting at knytte håbet an til, siger han.

Studiet i The Lancet viser, at en af seks, der udelukkende tog klorokin eller hydroxyklorokin, døde. Det samme gjaldt for en af fem, der tog klorokin med et antibiotikum og en af fire, der tog hydroxyklorokin med et antibiotikum. Dødeligheden var en af 11 for patienter, der ikke tog nogen af delene.

Der skal tages højde for, at tallene ikke er fuldstændig sammenlignelige på grund af faktorer som alder, sygdommens fremskredenhed og køn, men alligevel vil dødeligheden være højere, siger forskerne bag studiet, ifølge The Guardian.