Kun få børn bliver registreret som smittede.

I Danmark udgør børn under 10 år i skrivende stund 0,9 procent af de kendte smittetilfælde. Børn i aldersgruppen 10-19 år udgør 2,1 procent.

Nogenlunde det samme billede tegner sig andre steder i verden.

Den norske forsker Atle Fretheim fra Folkehelseinstituttet i Norge har lavet en 'hurtig' søgning i den videnskabelige database PubMed.

Og så har han ‘udvalgt, kritisk vurderet og opsummeret resultaterne’, skriver han i en rapport om børns rolle i spredning af coronavirus.

Der er ingen tvivl om, at børn kan blive smittet. Men det ser indtil videre ud til, at de bliver smittet i mindre grad end voksne, skriver Atle Fretheim.

I Kina udgjorde børn omkring 2 procent af 44.672 smittede personer i en opgørelse fra midten af februar. Der var tale om 416 børn fra 0-10 år, og 519 børn fra 10-19 år.

I Sydkorea udgjorde børn 4,8 procent af 4.212 smittede i en opgørelse fra starten af marts. Der var tale om 32 børn fra 0-10 år og 169 børn fra 10-19 år.

Spørgsmålet er så: Hvorfor finder vi kun frem til få smittede børn?

Årsagen er stadig uklar. Bliver børn sjældnere smittet end andre? Eller udviser de bare færre og mildere symptomer? Begge ting kan være forklaringer.

I Island har man testet en meget stor del af befolkningen i forhold til resten af verden. Det gør det nemmere at konkludere noget generelt ud fra tallene.

Men hvad er så den foreløbige konklusion fra Island? Erfaringerne tyder på, at børn faktisk er i mindre risiko for at blive smittet end voksne.

Data fra de islandske test viser, at børn kun har 25 procent risiko for at blive smittet sammenlignet med voksne. Det betyder, at børn også har tilsvarende mindre risiko for at føre smitten videre til andre.

Det siger den islandske professor Kári Stefánsson til den norske avis Aftenposten. Han er professor på Islands Universitets medicinske fakultet og leder genteknologifirmat deCODE genetics, som har stået for omkring halvdelen af de islandske tests.

Detektor har kontaktet Kári Stefánsson med nogle opfølgende spørgsmål, men han er endnu ikke vendt tilbage.

En anden forklaring kan som nævnt være, at vi overser børn med coronavirus, fordi de udviser færre og mildere symptomer.

Det bringer os videre til næste spørgsmål.

Børn bliver tilsyneladende ikke lige så syge som voksne.

De oplever sjældnere feber, hoste og vejrtrækningsproblemer, og de har i mindre grad brug for intensiv behandling.

Det viser erfaringer fra blandt andet USA, Kina og Island.

- De tidlige resultater fra Island viser, at børn der er smittet med virusset generelt bliver mindre syge end voksne, forklarer Kári Stefánsson.

En foreløbig opgørelse fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA peger for eksempel på, at voksne oftere end børn oplever problemer med vejrtrækning.

Ud af 10.994 coronasmittede voksne i alderen 18-64 år rapporterer 43 procent, at de har haft problemer med at få vejret. Til sammenligning oplever kun 13 procent af 291 børn under 18 år det samme.

De foreløbige tal fra USA tyder også på, at børn har mindre risiko for at udvikle alvorlige sygdomsforløb med brug for intensiv behandling.

For børn under 18 år havde mellem 0,58 og 2 procent ifølge opgørelsen brug for intensiv behandling.

For voksne i alderen 18-64 år gjaldt det mellem 1,4 og 4,5 procent.

De amerikanske myndigheder har ikke information om samtlige tilfælde af coronavirus, og tallene er derfor behæftet med stor usikkerhed.

Ifølge CDC indikerer de tidlige analyser dog, at coronavirus ikke rammer børn i USA nær så hårdt som voksne.

Ved vi mere?

Vi kan vende tilbage til den norske forsker Atle Fretheim fra Folkehelseinstituttet. Han har fundet nogle flere forskningsrapporter frem. ‘Reelle data - ikke modelleringsstudier,’ understreger han. Du får dem her:

Begge rapporter kommer fra Kina. Sådan er det med meget af den viden, vi har om coronavirus. Det startede i Kina, og derfor er data derfra også mere modne.

Den ene rapport bygger på viden om lidt over 2.000 børn i Kina. En tredjedel af dem var testet positive for coronavirus. Resten blev ikke testet, men var mistænkt for at være smittede.

Ud af alle børnene blev 5,2 procent alvorligt syge og 0,6 procent kritisk syge. Det indebærer blandt andet vejrtrækningsbesvær og i yderste tilfælde behov for respirator for de kritisk syge.

Det er sandsynligt, at nogle sygdomsforløb skyldtes andre sygdomme end coronavirus, da alle som sagt ikke var testet. De fleste alvorligt og kritisk syge børn fandtes blandt dem, der ikke blev testet, men var mistænkt for at være smittede.

Børnene blev tilsyneladende sjældnere alvorligt syge af coronavirus. Voksne har vist sig at blive alvorligt syge omkring tre gange så ofte, skriver forskerne og henviser til en anden kinesisk undersøgelse af smitte blandt voksne.

Og der er en ting mere i den kinesiske rapport, der er værd at bemærke, skriver norske Atle Fretheim: 13 procent af de børn, der faktisk var testet positive for coronavirus, viste ingen symptomer.

Vi runder af med en sidste kinesisk undersøgelse. Denne gang lidt mindre. Der er tale om 171 børn fra den kinesiske by Wuhan. Alle var under 16 år, og alle var testet positive for coronavirus.

Kun tre af dem fik brug for intensiv behandling og respirator. Alle tre havde i forvejen andre sygdomme. Leukæmi, en form for tarmslyng og problemer med nyren.

Igen værd at bemærke: Over 15 procent - svarende til 27 af børnene med coronavirus - viste ingen symptomer. De var blevet testet, fordi de havde haft kontakt til andre smittede.

I Danmark har 13 børn fra 0-19 år været indlagt med coronavirus. Det svarer til otte procent af alle børn, der er registeret smittede - og 0,9 procent af alle indlagte.

Der er få meldinger om børn, der dør af Covid-19, skriver WHO til Detektor.

Hvor mange tilfælde ved WHO dog ikke præcist, og Detektor har heller ikke fundet nogen samlet opgørelse.

Her er, hvad vi ved:

Et af de tre kritisk syge børn i Wuhan i Kina døde. Barnet havde som sagt også en anden sygdom ud over coronavirus. Det var et ti måneder gammelt barn med en speciel form for tarmslyng.

Også i den anden og større kinesiske undersøgelse registrerede man et dødsfald blandt børnene. Det var en 14-årig dreng fra den kinesiske provins Hubei, der døde den 7. februar. Rapporten fortæller ikke mere om drengen.

I USA er der rapporteret om tre dødsfald blandt børn, der var testet positive for coronavirus.

Det er dog endnu ikke officielt bekræftet, at det var virusset, der var den primære dødsårsag i de tre sager. Det oplyser CDC den 6. april.

I Danmark kender vi ikke til nogen dødsfald blandt børn med coronavirus.

Statens Serum Institut har af diskretionshensyn registreret syv dødsfald i et meget stort aldersinterval fra 0-59 år. Detektor har spurgt, om nogle af de syv personer var børn, men har ikke fået svar.

Vi kender altså kun til meget få dødsfald blandt børn med coronavirus. Men hvad så med varige mén?

Kjeld Schmiegelow er professor i pædiatri ved Rigshospitalet. Han påpeger, at der stadig er meget, vi ikke ved om coronavirussen, herunder sygdommens følgevirkninger.

Det er dog hans vurdering, at børn vil have lettere ved at komme sig over selv alvorlige sygdomsforløb end voksne.

- Det er det, vi ser for andre børn, der har været i respirator i flere uger, fordi børns lunger er bedre i stand til at klare et langvarigt respiratorforløb end ældre patienter, siger han.

- Barnet er i en fase, hvor de indre organer stadig udvikler og tilpasser sig, og der kommer nyt lungevæv til i det meste af barndommen. Det betyder, at lungefunktioner bedre kan normaliseres hos børn end hos voskne, også efter et længerevarende sygdomsforløb.