I begyndelsen af marts syntes 39 procent af vælgerne, at Mette Frederiksen (S) gjorde det godt som statsminister.

En måned - og utallige corona-pressemøder i Statsministeriet - senere er tallet her i begyndelsen af april fordoblet, så hele 79 procent i dag synes, hun gør det godt.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for DR og Altinget.

- Det er meget voldsomme tal. Men vi står også i en meget voldsom situation, siger Asmus Leth Olsen, der er professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han netop undersøger, hvordan danskerne vurderer Mette Frederiksens håndtering af corona-krisen.

Mette Frederiksens fordobling i popularitet er udtryk for den inden for forskningen velkendte "statsmands-effekt".

- Eller i dette tilfælde en statskvindeeffekt: Når der kommer en ydre trussel mod et samfund – naturkatastrofe, terror, krig eller nu pandemi – så rykker samfundet sammen og lægger nogle af de interne konflikter på hylden for at samarbejde og vise tillid til de bærende institutioner, siger han.

De beslutninger, der er truffet - hastelove og hjælpepakker - står alle Folketingets partier bag. Hvorfor er det så Mette Frederiksen, der høster populariteten?

- Det er jo hende, der har ansvaret. I en krise er det regeringen, der handler, og handling bliver belønnet i en krise. Men det er klart, at Mette Frederiksens flotte målinger også er Folketingets fortjeneste, fordi partierne har vedtaget tingene sammen.

- Og hun bliver også hjulpet af de andre partier. Alle partier – fra Enhedslisten til Nye Borgerlige – sender lige nu et signal til deres vælgere om, at Mette Frederiksens retning er den rette, siger Asmus Leth Olsen.

Selv et stort flertal af de vælgere, der sætter deres kryds ved et borgerligt parti, er tilfredse med Mette Frederiksen. 66 procent af dem svarer, at hun gør det godt eller meget godt som statsminister, mens 9 procent mener, at hun gør det dårligt eller meget dårligt.

- Det er rigtig, rigtig flotte tal. Men de er nok kun til låns. Når der kommer en dagligdag igen i dansk politik med uenigheder – også om håndteringen af denne krise – må vi forvente, at tallene vender tilbage til nogenlunde det niveau, de lå på før, siger Asmus Leth Olsen.

Blandt de røde vælgere når tilfredsheden med statsministeren nye højder. Her mener hele 93 procent, at hun klarer sig godt, mens kun en enkelt procent mener, hun klarer jobbet dårligt.

Frederiksen udbygger også forspring til Ellemann

Ser man på danskernes foretrukne statsminister, trækker Mette Frederiksen også betydeligt fra Venstres formand, Jakob Elleman-Jensen, i den nye måling.

I begyndelsen af marts foretrak 31 procent af de adspurgte Mette Frederiksen i Statsministeriet, mens 22 procent foretrak Jakob Ellemann-Jensen.

Her en måned senere er hendes forspring steget betragteligt: Nu foretrækker 51 procent Mette Frederiksen mod 20 procent til Jakob Ellemann-Jensen.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, er - ikke overraskende - glad for den flotte måling af sin partiformand.

- Jeg tror da, det er udtryk for, at der både er en forståelse for og en opbakning til de tiltag, der er blevet taget. Selvom de er indgribende, kan folk godt se, at de er nødvendige. Der er opbakning til hendes lederskab og måde at håndtere den her meget alvorlige situation, siger han.

Mette Frederiksen kan dog ikke tage hele æren for håndteringen. Både hastelovgivning og økonomiske hjælpepakker er blevet vedtaget med et bredt flertal i Folketinget.

- Der er grund til at udstrække anerkendelsen til andre partier, erhvervslivet, fagbevægelsen og alle andre, der har taget del i, at vi har kunnet lave de løsninger, siger Jesper Petersen.

Sammenligningen mellem Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen kalder han "utidig":

- Der er ikke valgkamp lige nu, der er corona-kamp, og der står partierne altså sammen.

Ledere verden over oplever stigende popularitet

Mette Frederiksen er ikke ene om at høste høje popularitetstal. Stats- og regeringsledere verden over stiger lige nu i popularitet, fortæller Asmus Leth Olsen.

- Selv i lande, hvor der er væsentligt flere døde, er der også sket en voldsom stigning i populariteten blandt lederne. Blandt andet i Italien og USA, hvor man godt kan diskutere, om håndteringen har været den bedste, siger han.

Til gengæld viser erfaringen, at hverken Mette Frederiksen eller hendes udenlandske kolleger kan se frem til at ride på en langvarig popularitetsbølge, understreger professoren:

- Vi ved, at de her popularitetseffekter er kortvarige. Vi har masser af eksempler på ledere, der i en krise bliver voldsomt populære – George Bush i USA efter 11. september og Jens Stoltenberg i Norge efter Breivik - for så at tabe efterfølgende.

- Så selvom det er nogle meget voldsomme forskydninger, vi ser i Mette Frederiksens popularitet lige nu, så tyder alt på, at de er midlertidige, konkluderer Asmus Leth Olsen.

Herunder kan du følge coronakrisens udvikling og Folketingets tiltag dag for dag, siden Danmarks patient 0 blev konstateret smittet den 27. februar: