Udland

Sverige forsvarer sin corona-strategi: Vi undrer os også over Danmark

Sverige møder kritik for at gå sin egen vej i kampen mod covid-19. Nederst i artiklen kan du se seks årsager til, at svenskerne gør, som de gør.

- Det er et meget kompliceret eksperiment at låse en hel befolkning inde i fire eller fem måneder.

Sådan lyder det fra generaldirektøren for de svenske sundhedsmyndigheder, Johan Carlson, i et interview med SVT søndag.

Dermed vender han kritikken af Sveriges håndtering af coronakrisen på hovedet og åbner i stedet op for en undring over, hvordan resten af Europa har tænkt sig at klare sig på længere sigt.

De fleste af verdens regeringer har erklæret krig mod den nye coronavirus med stramme forbud og store indgreb i folks personlige frihed. I modsætning til Sverige.

De svenske myndigheder har i stedet valgt at tale til svenskernes fornuft og ansvarsfølelse. Det er en strategi, der er baseret på tillid og frivillighed. Folk skal blive hjemme, hvis de har symptomer. Folk, der er i risikogruppen skal tænke sig godt om, inden de bevæger sig ud.

- Skal man lykkes med indgreb, som skal vare i flere måneder, er det nødvendigt at have folks forståelse og accept. Det er det, vi arbejder med i Sverige, siger Johan Carlson.

- Når Sverige kigger på Danmark, undrer vi os

I Sverige er børnehaver, skoler, kirker, fitnesscentre, frisører og meget andet stadig åbne. Grænsen for, hvor mange der kan mødes, er sænket til 50 fra 500, men folk kan stadig spille fodbold eller mødes til private sammenkomster.

- Vi er overbeviste om, at vi har valgt en vej, hvor vi bedst muligt undgår smittespredning, uden at vi oplever meget store konsekvenser, siger generaldirektør Johan Carlson.

- I sidste ende handler det ikke kun om, hvor mange coronasmittede vi har. Vi må også tænke på, hvad der sker med mennesker, der er spærret inde. Hvad sker der med folkesundheden, hvad er konsekvenserne for sundhedssektoren, hvis vi lukker skolerne, spørger generaldirektør Johan Carlson.

Både fra norsk og dansk hold er der blevet sat spørgsmålstegn ved den svenske model.

- Jeg tror, det er det samme for os. Når folk i Sverige kigger på Danmark, undrer vi os over, hvorfor I gør, som I gør. Jeg tror, det går begge veje, siger den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, i et interview med TV 2.

Han peger især på grænselukningerne og den voldsomme indgriben i folks dagligdag.

Alle er forsøgskaniner

Indtil videre minder den svenske udvikling og den danske udvikling i antal døde og antal indlagte om hinanden. Der er omtrent lige mange døde pr. million indbyggere. Det samme gælder for antal indlagte på intensivafdelinger.

Myndighedernes mål i Sverige er at skrue ned for tempoet uden at lukke samfundet helt ned. Men samtidig har mange svenskerne ændret deres vaner på egen hånd.

Den offentlige transport i Stockholm har set en halvering i antallet af rejsende, og nye opgørelser viser, at omkring halvdelen af indbyggerne i Stockholm arbejder hjemmefra.

Et tal, der stiger til 90 procent i landets største virksomheder ifølge Stockholm Business Region.

- Først og fremmest ved vi, at vi kan holde fast i den her strategi i lang tid endnu. Det er ikke svært at blive hjemme, hvis man er syg. Selvom det kan være hårdt for de ældre, så er det ikke svært at mindske kontakten med dem, siger Anders Tegnell og fortsætter:

- Det gælder om at have en holdbar, langsigtet strategi. Du kan ikke holde dine skoler lukket i et halvt år. Du kan måske lade være med at gå til frisøren i et halvt år, men det er ikke hensigtsmæssigt. Der er meget, som på voldsom vis vil holde op med at fungere, hvis det kører i for lange perioder, så vi har valgt en strategi, hvor vi satser på de tiltag, som vi mener, er de mest effektive.

Men han understreger, at alle verdens befolkninger reelt er forsøgskaniner. De forskellige tiltag, som verdens lande tyer til, har aldrig været i brug før, og resultaterne kan vi først konkludere på senere.

Herunder er der en liste med seks grunde til, hvorfor svenskerne agerer, som de gør. Listen er baseret på interviews med svenske myndigheder og en række artikler fra blandt andet Foreign Policy, BBC og SVT.

Seks årsager til, at Sverige handler anderledes

  1. Tillid mellem myndigheder og befolkning

    De svenske sundhedsmyndigheder har meget stor tiltro til, at den svenske befolkning vil følge de retningslinjer, der bliver lagt ud. Og svenskerne har generelt stor tillid til myndighederne.

    Hele den svenske tilgang bygger på den tillid: At hvis svenskerne skruer ned for tempoet, holder den fornødne afstand og følger rådet om at blive hjemme, hvis de har symptomer, så kan hverdagen for de fleste svenskere fortsætte med langt færre indgreb i den personlige frihed end i resten af Europa.

  2. Den politiske kultur

    I Sverige er det myndighederne og ikke politikerne, som bestemmer strategien. Den svenske grundlov sætter en effektiv stopklods for regeringens indblanding i myndighedernes arbejde. Det gælder også i en unik situation som kampen mod corona.

    Dermed bliver det embedsmænd og eksperter, som tager de svære beslutninger. Det er sundhedsmyndighederne – med den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, i front - som står på mål for beslutningen om ikke at lukke skoler og at holde restauranter og frisører åbne.

  3. Befolkningstæthed

    Jo mere plads at boltre sig på, jo nemmere er det at holde social afstand. Og der har Sverige en fordel.

    Sverige er 10 gange så stort som Danmark. Befolkningstætheden er på cirka 25 indbyggere per kvadratkilometer. I Danmark bor vi i gennemsnit 137 indbyggere per kvadratkilometer. De større distancer giver ganske enkelt en naturlig fordel i kampen mod coronavirus.

  4. En strategi baseret på viden

    De svenske sundhedsmyndigheder er åbne med, at alle verdens lande bevæger sig på ukendt grund og derfor ved ingen, hvilken tilgang reelt er den bedste. Men, siger svenskerne, de baserer deres strategi på den tilgængelige viden.

    Her siger de, at studier for eksempel har vist, at grænselukninger ikke har nogen effekt ved en epidemi. En anden uenighed er skolelukninger. De har diskuteret det i Sverige, men mener ikke, at der er tilstrækkelig evidens for at sige, at det i Sveriges tilfælde vil have en stor nok effekt i forhold til de nye smittekæder, der kan opstå og påvirkningen af den almene folkesundhed.

  5. Den samlede pris

    Det vigtigste mål med den svenske strategi er at holde antallet af smittede på et niveau, hvor det svenske sundhedssystem har kapacitet til at følge med. Men de har også et øje til de samlede omkostninger for samfundet.

    Det gælder økonomien, hvor et mere åbent samfund nødvendigvis vil klare sig igennem krisen bedre, end hvis alt bliver lukket ned. Især hvis nedlukningen bliver langvarig. Det samme gælder folkesundheden generelt. De svenske myndigheder opfordrer folk – også børn – til fortsat at dyrke motion og sport, medmindre de har symptomer.

  6. Tallene er stadig stabile

    Indtil videre er udviklingen i antallet af døde og indlagte i Sverige på niveau med Danmark. Og de svenske myndigheder hæfter sig ved, at kurverne er langt fladere, end man har set i for eksempel Italien og Spanien. Det er et øjebliksbillede, som kan ændre sig.

    Men sammenholdt med de ændrede vaner, som svenskerne af frivillighedens vej har taget, så mener sundhedsmyndighederne, at der er grund til at tro, at den svenske model fungerer.