Hvor vi bevæger os hen, hvor tæt vi står, hvem vi er sammen med. Det kan i disse dage være et spørgsmål om liv eller død. Regeringer verden over har bedt os om at blive hjemme. Men hvordan går det så med at overholde det?

Det kan vores mobiltelefoner fortælle. De gemmer oplysninger om, hvor vi er, hvem vi er, hvad vi køber, endda hvordan vores helbred er.

Oplysninger, som myndigheder verden over gerne vil have haft i, når en dødelig virus spreder sig i kloden rundt.

Men der er grund til at være forsigtige og værne om borgernes privatliv, mener Edward Snowden, den amerikanske whistleblower, der afslørede USA's massive overvågning, og nu lever under beskyttelse i Rusland.

- Coronavirus er et seriøst problem. Men det er et forbigående problem. Vi får en vaccine - og hvis vi ikke gør, får vi flok-immunitet, og så er problemet væk. Men konsekvenserne ved de beslutninger, vi tager nu, er permanente. Det er essentielt at huske i et frit samfund, siger han.

Citatet er fra en live videodebat på filmfestivalen CPH:DOX i aftes, hvor Edward Snowden blev spurgt ind til, at Statens Serum Institut i Danmark vil bruge data om danskernes færden i kampen mod corona.

DR Nyheder kunne i går fortælle, at danske myndigheder har bedt om at få undersøgt, om teleselskaberne kan udlevere lokationsdata, så Statens Serum Institut eksempelvis kan monitorere, om danskerne overholder reglerne om forsamling, og om regeringens corona-initiativer virker efter hensigten.

Politikere ‘glemmer’ at fjerne særlove

Snowden mener, at myndighederne rundt om i verden i coronaens navn indfører lovgivning, som giver dem en magt, der er for fristende at beholde, selv når truslen er drevet over:

- Når vi ser nødlove blive indført, har de det med at blive hængende. Nødsituationen udvides. Så bliver myndighederne vant til at have den nye beføjelse. De begynder at kunne lide det, selvom den oprindelige nødsituation er forbi, siger han.

Flere vestlige lande har indført vidtgående særlove i kølvandet på corona. I Danmark har et enigt Folketing stemt for en stramning af epidemiloven, som laver dybe indhug i de personlige frihedsrettigheder - eksempelvis retten til at forsamles.

Snowden er skeptisk over for, om politikerne sørger for at fjerne de nye beføjelser, når coronakrisen på et tidspunkt er overstået:

- Coronavirus er væk og terrorisme er ikke længere en stor ting. Men så finder de (politikerne, red.) nye måder at bruge den nye magt, de fik, på. Så siger de: Måske behøver vi ikke opgive den? Måske kan vi vedtage en ny lov, der gør det til en permanent beføjelse.

Det skal siges, at stramningen af epidemiloven er indført med solnedgangsklausul - det vil sige, at de nye lovtiltag automatisk udløber i marts 2021.

Asiatisk corona-succes med skrappe midler

Initiativet fra de danske myndigheder følger i hælene på en række andre lande, som har taget endnu mere vidtgående skridt for at overvåge borgerne for at sikre, at karantæner og isolationer under coronaen bliver overholdt.

Lande som Kina, Taiwan, Sydkorea og Singapore har med succes formået at inddæmme virusset ved vidtgående brug af lokationsdata.

I Taiwan har man udrullet et ‘elektronisk hegn’ omkring smittede borgere i karantæne, så man sikrer sig, at de ikke forlader deres hjem. Forbryder man sig mod karantænen, risikerer man, at politiet står i døren inden for 15 minutter.

Kina har lanceret en app, der ud fra data om bevægelsesmønstre og kendte sygdomstilfælde vurderer, om borgere har været i nærheden af en smittet med coronavirus. Borgere i Beijing får tildelt rød-gul-grønne QR-koder, og kun dem, der er grønne får lov til at bevæge sig frit, skriver the Guardian.

For bare at nævne et par eksempler.

Der er meget langt fra Kina til det, som de danske myndigheder og Seruminstituttet overvejer. Men retningen i det, de danske myndigheder ønsker, er forkert, mener Snowden.

Coronakrisen skal håndteres ved hjælp af borgernes sunde fornuft - uden at gå på kompromis med borgernes basale frihedsrettigheder:

- Du går til lægen. Du bliver testet og finder ud af, du er smittet. Du tænker på dine venner, som du rejste med, krammede med og gav hånd. Så ringer du til dem selv og advarer dem. Hospitalet ringer til flyselskabet. De her ting sker allerede af sig selv, siger Edward Snowden.

Et 11. september-øjeblik

I kølvandet på angrebene mod World Trade Center blev masseovervågningen intensiveret i kampen mod terror. Et øjeblik, hvor en udefrakommende trussel buldrer ind i vores hverdag, og hvor politikerne graver ekstra dybt ned i værktøjskassen. Det var i kølvandet på 11. september, at George W. Bush fik hasteindført USA Patriot Act, som gav myndighederne vidtgående beføjelser til at foretage hemmelige aflytninger, registreringer og overvågning.

Coronakrisen er en slags 11. september-øjeblik, mener Snowden:

- Begge er kriser, der har skabt panik. Corona er ikke lokaliseret til en bestemt by eller land, som 11. september var. Du har politikere, der føler sig forpligtet til at gøre noget. Du har læger og sundhedspersonale, der vil gøre alt, de kan, for at hjælpe folk.

Men det er i disse øjeblikke, at der er grund til at holde igen med panikknappen, mener Snowden:

- En virus er skadelig. Men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig. Det er en permanent ting, vi ikke får tilbage. Det tog 100 år at opbygge de her rettigheder gennem forskellige bevægelser, og så mister vi dem i et øjebliks panik, siger han.