Dommer fængsler mand for voldtægt af barn i 1990'erne

En mand mistænkes for at have misbrugt et barn gennem flere år i 1990'erne. Han blev anholdt onsdag.

En 59-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage efter et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

Manden er sigtet for at have begået voldtægt mod et barn i årene 1996 til 1997. Manden nægter sig skyldig.

Det oplyser senioranklager Bente Schnack fra anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Hun fortæller, at de formodede overgreb er begået mod et barn i den anholdtes familie.

- Det er foregået over et par år i 1990'erne, siger hun.

Manden er omkring 60 år. Han blev anholdt onsdag.

Det formodede offer er i dag voksen.