Sådan spiser du både sundt og klimavenligt: Grøntsagernes farve betyder noget

Her får du en kostplan ud fra DTU Fødevareinstituttets nye anbefalinger til en klimavenlig kost.

Danskerne skal skrue ned for kødet og få deres proteiner fra flere ærter, bønner og linser. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
Mindre rødt kød, flere bælgfrugter og mørkegrønne grøntsager er blandt nogle af DTU Fødevareinstituttets kostråd. (© (c) DR)

Skru ned for det røde kød og op for både bælgfrugter og de mørke grøntsager i din daglige kost.

Sådan lyder det blandt andet i DTU Fødevareinstituttets anbefalinger til nye kostråd, der skal få danskerne til at spise mere klimavenligt.

Men betyder det, at vi så skal vende helt op og ned på den daglige menu eller blive veganere allesammen?

Nej, lyder svaret fra fra klinisk diætist Malene Iskov. Det behøver nemlig ikke være svært eller kedeligt at spise både sundt og klimavenligt.

- Det er rigtig fornuftigt at tage et klimaperspektiv ind i vores kost. Og ernæringsmæssigt peger DTU's anbefalinger også på madvarer, som vi diætister gerne vil have, at danskerne spiser mere af.

Hun har lavet en kostplan, hvor sundhed og klima går hånd i hånd.

Små justeringer

De nye kostanbefalinger er ikke rabiate i forhold til de allerede eksisterende kostråd. Du skal således ikke ændre dine kostvaner fuldstændig, hvis du allerede spiser bare nogenlunde efter de officielle kostråd, forklarer Malene Iskov.

- Det er ikke nogen store ændringer. Men DTU's kostanbefalinger kan være med til at skabe lidt større variation i vores kost, fordi de peger på nogle af de her plantebaserede produkter, som danskerne ikke bruger særligt meget.

Og bare med små justeringer vil danskerne kunne få flere forskellige næringsstoffer, end de gør i dag.

Flere ærter, linser og bønner

Et af punkterne i DTU Fødevareinstituttets kostanbefalinger handler om, at der skal flere bælgfrugter ind i danskernes kost: Altså både ærter, linser og bønner.

Derfor har Malene Iskov også integreret bælgfrugter i sit bud på en kostplan, der både gavner krop og klima:

- Jeg har de sidste ti år arbejdet på at få danskerne til at spise flere bælgfrugter, fordi de har meget højt indhold af både vitaminer, mineraler, jern og fiberindhold. Især det sidste er der mange danskere, der ikke får nok af.

Ud over at bælgfrugter er proppede med diverse vitaminer og mineraler, er de også en god proteinkilde. Og netop derfor håber både DTU og Malene Iskov, at bælgfrugter kan afløse noget af kødet på danskernes tallerkener.

- Bælgfrugterne skaber altså en større variation i vores proteinkilder, så vi ikke kun får protein fra kød og mælkeprodukter, forklarer Malene Iskov.

Grønne grøntsager

Grøntsagernes farve betyder noget. Både for din sundhed og for klimaet.

- Særligt grønne grøntsager har et højt mineralindhold og jern indeholder de især meget af. De bliver også fremhævet i DTU Fødevareinstituttets anbefalinger, fordi vi dyrker dem her i Europa og de derfor er bedre for klimaet, forklarer Malene Iskov.

Og netop derfor har hun inkluderet både broccoli, spinat og grønkål i kostplanen og direkte fremhævet, at man skal ’huske de mørkegrønne grøntsager’.

Hun understreger dog også i madplanen, at man ikke kun skal have grønne grøntsager på tallerkenen:

- Det, der i virkeligheden skaber en sund kost i dag, er variationen i vores fødevarevalg.

Skru ned for mælkeprodukterne

I Malene Iskovs kostplan er det klassiske komælkssmør udskiftet med smørelse er plantefedtstof – både til stegning og til smørelse på brødet.

Generelt mener DTU at danskerne bør skrue ned for de animalske produkter. Både smør, kød og mælk er begrænset i de nye anbefalinger. (Foto: © søren bidstrup, Scanpix)

DTU Fødevareinstituttet anbefaler nemlig, at man for klimaets skyld skruer ned for animalske produkter. Malene Iskov stemmer i, og understreger, at mindre mængder mælkeprodukter ikke kun vil gavne klimaet, men også danskernes sundhed.

- Mælkeprodukterne skal stadig have en rolle i danskernes kost, men de har en mindre rolle i DTU’s anbefalinger, som jo tager udgangspunkt i klimaet, men også fra et ernæringsmæssigt perspektiv vil det være vældigt fornuftigt at gå efter.

Både DTU Fødevareinstituttet og Malene Iskov understreger dog, at de nye kostanbefalinger er et supplement til de kostråd, vi allerede har, og ikke en ændring af disse.

Du kan læse DTU Fødevareinstituttets rapport her.