I løbet af de sidste mange år er der igen og igen blevet lavet film og serier, der på mere eller mindre realistisk vis portrætterer de forfærdelige hændelser begået mod jøder under Anden Verdenskrig.
Hvem kan glemme Quentin Tarantinos 2 timer og 40 minutter lange hævnfantasi 'Inglorious Basterds' med Brad Pitt som skruppelløs nazist-dræber?
Og tidligere i år var Taika Waitikis komediedrama 'Jojo Rabbit' om en lille dreng i en nazist-træningslejr nomineret til en Oscar for årets bedste film.
Nu er en af det sidste årtis dygtigste og vigtigste filminstruktører, manden bag 'Get Out' og 'Us' Jordan Peele, tilbage som producer på en storladen spændingsserie om nazijægere i 1970'ernes New York.
'Hunters', hedder serien, der allerede har fået massiv opmærksomhed.
Den har fået kritik for de ekstremt voldelige og historisk upræcise skildringer af mord på uskyldige jøder.
Derudover har 'Hunters' fået opmærksomhed på baggrund af en solid præstation af Al Pacino, og den ubenægtelige underholdningsværdi det har at se nazister blive nakket.
Serien handler om Jonah Heidelbaum, en helt normal ung mand, der går på college, mens han bor hos sin bedstemor, Holocaust-overleveren Ruth, i New York.
Han er fra tid til anden nødt til at forsvare sig selv mod hverdagsracisme, fordi han er jøde, men det hele eskalerer, da en mystisk mand en dag bryder ind og slår hans bedstemor ihjel.
I sin søgen efter en forklaring møder han den ældre herre Meyer Offerman (Al Pacino), der viser ham en ny verden, hvor jøderne ikke længere er passive ofre, men hvor de opsporer og opsøger tidligere og hemmeligt udøvende nazister og uden at blinke slår dem ihjel.
Det er, som om den tidsmæssige distancering fra Anden Verdenskrig har åbnet op for, at en ny generation af film- og serieskabere har opfundet nye, grænsesøgende måder at behandle begivenhederne på.
Men er Jordan Peeles nye serie 'Hunters', som kan ses på Amazon Prime nu, gået for vidt?
Læs med, og vurder selv, om serien er noget for dig!
Mesterinstruktøren Jordan Peele står bag
Få instruktører har i nyere tid gjort større indtryk på mig - og den generelle populærkultur i USA - end Jordan Peele.
På ganske få år har han forvandlet sig selv fra dygtig – men også ekstremt goofy – komiker til en endnu dygtigere filminstruktør.
Han instruerer ikke 'Hunters', men han har haft kreativt og finansielt overblik. Hvordan skete det lige, at en komiker endte med at lave en serie om nådesløse nazi-jægere?
Jordan Peele startede sin karriere som skuespiller og komiker i det hedengangne sketch-show 'Mad TV', der som konkurrent til 'Saturday Night Live' kørte med moderat succes i midten af 00'erne.
Efter en række af småroller landede han sammen med 'Mad TV'-kollegaen Keegan-Michael Key sit eget sketchshow, 'Key and Peele'. Allerede her viste han geniale takter, ikke bare som ustyrlig morsom skuespiller, men som idémand på nogle af de sjoveste og filmisk flotteste komedie-sketches, der nogensinde er lavet. Da 'Key and Peele' stoppede, producerede og spillede han og Keegan-Michael Key sammen den sjove, men også lidt for fjollede, komediefilm 'Keanu'.
Men det var med hans debut som filminstruktør på filmen 'Get Out', at han viste, at han har hele pakken. 'Get Out' – og den uhyggelige opfølger 'Us' – viste, at Peele er en sand filmisk mester med flair for både komik, uhygge og ikke mindst den vigtige, samfundsrelevante historie.
Jordan Peele er ikke en fremmed over for hverken racisme eller de hævnaspekter, som bliver præsenteret i 'Hunters'. I 'Get Out' hersker de samme tematikker, hvor USA's blakkede fortid med undertrykkelse af afroamerikanere, kom under raffineret behandling på en måde, som aldrig var set før.
Og hvor hævnen er lige så sød, som fortiden er grum.
Kritik for historisk ukorrekthed
'Hunters' er langt fra ligeså raffineret som 'Get Out' – det er der ikke meget, der er. Men en historie om noget så ømtåleligt som holocaust-massakren kræver en høj grad af fortællemæssig finesse, og der er sået tvivl om, hvorvidt 'Hunters' har det.
Efter 'Inglorious Basterds' skulle man ellers tro, at alt var lovligt, så længe nazisterne er dem, der tager slagene. Men Tarantinos følelsmæssige distance i netop den film skabte et fiktionsunivers så virkelighedsfjernt, at det var svært at blive følelsesmæssigt involveret.
I 'Hunters' vil man gerne på en gang have de brutale drab på nazister - og i flashbacks på jøder - og fortælle en filosofisk funderet historie om antisemitisme i både fortiden og nutiden.
Selve historien om jøder, der mange år efter Anden Verdenskrig opsøgte tidligere nazister, bygger på virkeligheden.
Al Pacinos figur bygger delvist på folk som ukrainske Simon Wiesenthal, der med nød og næppe overlevede holocaust og tre selvmordsforsøg grundet de umenneskelige forhold i kz-lejrene.
Modsat Al Pacinos Meyer Offerman, der skyder og lemlæster nazister i hi, så brugte Wiesenthal juridiske midler i sin succesfulde fængsling af mere end 1.000 nazister, som han i samarbejde med den amerikanske regering fandt frem til og retsforfulgte.
Wiesenthals motiv var aldrig hævn, men retfærdighed.
Det er denne skelnen mellem virkelige, noble begivenheder og seriens simplificerede og hævngerrige tilgang, som er faldet mange for brystet.
Også Auschwitz Memorial, en organisation der står for at bevare den tidligere kz-lejr i Auschwitz, har været ude med riven og kritiseret 'Hunters' for at tegne en 'farlig, fjollet karikatur' af begivenhederne under holocaust-massakren.
Med særligt henblik på en ekstra ubehagelig og 100 procent opdigtet scene, hvori nazisterne har opsat indespærrede jøder på et skakbræt, hvor de én for én bliver slået ihjel.
Auschwitz Memorial tilføjer i øvrigt, at de udøver konsultation til filmproduktioner, der ønsker at skildre begivenhederne under Anden Verdenskrig, men at de sjældent bliver spurgt af produktionsselskaberne.
Voldsomme og udpenslede billeder af ekstrem vold
Også seriens brug af ekstremt visuelle voldshandlinger har mødt en del kritik.
Det er ikke kun den førnævnte scene, der er brutal – i stort set hver eneste afsnit bliver nazister og jøder i flashbacks dræbt på filmisk kreative måder.
Det er brutalt, men også med til at gøre 'Hunters' underholdende, og personligt er jeg aldrig i tvivl om, hvad der er fiktion, og hvad der ikke er.
Den udpenslede vold og fiktionaliseringen af begivenhederne i kz-lejrene har fået seriens manukriptforfatter, David Weil, som selv var barnebarn til en holocaust-overlever, til at udtale sig om blandt andet den førnævnte skakscene:
- Hvorfor følte jeg behov for at skabe en opdigtet scene, når der var så mange virkelige rædsler at vælge imellem? Det er sandt, at nazister udøvede ekstreme voldshandlinger og sadistisk tortur – endda ondskabsfulde "lege"– mod deres ofre. Jeg havde simpelthen bare ikke lyst til at afbilde de specifikke, ægte og traumatiske begivenheder, har Weil sagt.
Hvorvidt kritikken af 'Hunters' er berettiget, vil jeg ikke gør mig selv til herre over.
Men 'Hunters' er på mange måder en virkelig vellykket serie. Den engagerende fortællestil og coming of age-historie om en ung, jødisk dreng, der skal lære at forsvare sig selv, føles ikke ufølsom eller uberettiget i min bog.
De voldelige scener adskiller sig ikke meget fra scener i film som 'Inglorious Basterds', og selvom jeg aldrig har været fan af den slags hævnporno med afsæt i virkeligheden, så synes jeg ikke, 'Hunters' lægger skjul på, at det er en fiktiv og over the top-serie, hvis primære opgave er at underholde.
'Hunters' kan streames på Amazon Prime Video.