Øgenavne, hån, tæsk eller sladder.

Det er aldrig rart at blive udsat for mobning, hvad end det er i folkeskolen, gymnasiet eller på arbejdspladsen.

Men hvorfor er der overhovedet nogle, der mobber?

For de fleste er det måske 'bare' en periode i teenageårene eller enkelte situationer, hvor de ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt over for andre.

Men nogle mobbere har gennem hele livet vist såkaldt antisocial adfærd. De har tendens til at mobbe, stjæle, lyve og være aggressive eller voldelige.

Noget tyder på, at netop den gruppe mennesker kan have anderledes hjernestrukturer.

Det viser en ny undersøgelse fra University College London, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.

Troels W. Kjær, der er hjerneforsker, overlæge og professor ved Københavns Universitet, har kigget på undersøgelsen.

- Med den her undersøgelse er vi endnu et skridt videre i at forstå hjernen. Men det kræver stadig mere forskning at forstå fænomenet. Vi kan stadig ikke scanne en enkelt persons hjerne og konkludere noget i den her retning.

Antisociale havde tyndere hjernebark

I undersøgelsen deltog 672 voksne personer. De fik alle undersøgt deres hjerne i en MR-scanner.

- Det er en grundig undersøgelse, hvor de har haft et stort antal deltagere, som de har været i stand til at dele i nogle grupper, siger Troels W. Kjær.

Deltagerne blev delt op i grupper ud fra deres opførsel og adfærd, som blev baseret på rapporter fra blandt andre forældre og lærere.

Af de 672 deltagere var 80 af dem kategoriseret som udvisende livslang antisocial adfærd. Scanningerne viste, at de 80 deltagere generelt havde tyndere hjernebark end de andre deltagere.

Hjernebarken er det yderste lag af storhjernen, hvor mange nerveceller befinder sig, og hvor der sidder en række bevidste funktioner.

- Det vil sige, at den del af hjernen, som laver bevidste processer, er mindre hos den gruppe af deltagere, siger Troels W. Kjær.

Hjernestruktur gør det sværere at udvikle færdigheder

Ifølge hovedforfatteren Christina Carlisi kan den anderledes hjernestruktur gøre det vanskeligt for personerne at udvikle de sociale færdigheder, som skal til for at opføre sig bedre.

Men resultaterne fra hjernescanningerne giver kun en begrænset del af en forklaring. Og det skal man være opmærksom på ifølge Troels W. Kjær.

- Vi vidste for eksempel også godt, at en stor hjerne er forbundet med en større intelligens. Men det er kun 10 procent af intelligensen, der kan forklares ud fra størrelsen. De 90 procent har slet ikke noget med hjernens størrelse at gøre, siger han.