Regn skaber store problemer for husejere - ekspert anbefaler national fond
- Man betaler jo sin skat. Men vi får ingen hjælp. Overhovedet ikke, siger en af de boligejere, der beder beredskabet om hjælp.
Regnen og de store mængder vand, der har hobet sig op, fortsætter med at skabe problemer i store dele af landet.
Og det har fået borgere i de hårdest ramte landsdele til at råbe om hjælp.
En af dem er pensionisten Johannes Ditlefsen fra Bjerringbro. Man kan fiske i hans have, og kanoerne sejler helt op til huset, men han vil hellere have besøg af beredskabet.
- Man betaler jo sin skat, og det er vel også med til at betale for beredskabsmennesker. Men vi får ingen hjælp. Overhovedet ikke, siger han.
Det samme oplever pensionist Jørn Christensen i Nykøbing Sjælland.
- Man kan ikke sige: "Det er din skyld, det regner kun på din grund". Man bliver jo nødt til at løse det i fællesskab, siger han.
Våd vinter for husejere
I hele taget har denne vinter været hård for husejere, der har haft store problemer med det våde vejr.
Februar er den vådeste måned i Danmark i 150 år. Og allerede i januar afslørede en analyse, at knap en halv million danske hjem langs åer, ved lavninger og langs kysterne er i farezonen for at blive ramt af oversvømmelser i fremtiden.
Læs også: Regn og atter regn: Den vådeste februar der nogensinde er målt
Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan vi blive bedre til at forhindre oversvømmelser?
Slyngede åer og sluser
Det har Jens Christian Riise, der er markedschef for vand og klimatilpasning i Rambøll, et bud på.
Riise har rådgivet EU-Kommissionen og en stribe af de danske kommuner, der er ramt af voldsomme vandmasser i de her dage, om, hvordan man sikrer sig mod oversvømmelser i fremtiden.
Han peger på naturbaserede løsninger og tekniske løsninger.
De naturbaserede er for eksempel at slynge åer og derved lede vandet væk fra for eksempel Aarhus, Horsens, Vejle og Kolding for i stedet at lede vandet mod lavtliggende områder, hvor det gør mindre skade.
De tekniske løsninger er eksempelvis sluser og pumpestationer, som for eksempel Vejle og Aarhus har etableret. Sluserne stopper vandets vej ned mod byen, mens pumperne leder vandet tilbage mod åer, søer og havet, hvor det kommer fra.
Den slags koster kommunerne 50-100 millioner kroner at etablere og kan nemt ryge ned ad listen, når for eksempel børnehaver og vuggestuer tilgodeses i stedet.
Derfor mener Jens Christian Riise det er på høje tid at overveje en national finansieringsløsning.
Ekspert: Lav en national fond
- Vi kan se, at det ofte er meget billigere at forebygge end at rydde op, siger Jens Christian Riise.
Som reglerne er skruet sammen i dag, er det boligejernes ansvar at sikre deres hjem, mens kommunerne har ansvar for at udpege udsatte steder og sætte klimaplaner i søen.
- De fleste kommuner har faktisk lagt planer, men kan ikke finansiere dem, forklarer han.
Derfor er Jens Christian Riises forslag en national fond, der kan søges af kommuner og andre aktører, der har klimatilpasningsplaner parat, men ikke har de nødvendige penge i kassen.
- I forvejen poster vi penge i Stormrådet (som yder erstatning til boligejere ramt af stormflod, red.). Hvorfor vender vi ikke den om og finansierer en masse forebyggelse i stedet?, spørger han retorisk.
Regeringen vil lade vandselskaber betale
Regeringen er ikke nødvendigvis klar med en national fond, som der foreslås, men til gengæld vil man ændre reglerne for klimasikring. Sådan lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Udspillet skal hjælpe kommunerne, som ifølge reglerne i dag skal betale 25 procent af klimasikringsprojekter.
Men regeringen kommer ikke med penge.
I stedet vil man afbureaukratisere, som Dan Jørgensen formulerer det.
- Der er en masse tåbelige regler, som gør, at der er nogle ting, man ikke kan i dag.
Og så er regeringens plan, at vandselskaberne skal kunne betale for klimasikring.
- Kommunerne er bundet af nogle regler, som gør det svært at finde finansieringen. Derfor vil vi give mulighed for, at vandselskaberne kan finansiere projekterne, og det vil forhåbentlig sætte flere af dem i gang, siger Dan Jørgensen.