De svageste elever mister frit gymnasievalg med nyt forslag, lyder kritik
Den fjerdedel af elever med det laveste karaktergennemsnit fra grundskolen skal fordeles på gymnasier først, lyder forslag.
Den etniske fordeling af elever på danske gymnasier er til debat. I en nyudgivet rapport anbefaler et ekspertråd, at man omfordeler elever, så man sænker koncentrationen af elever med ikke-vestlig baggrund på bestemte gymnasier.
Men det forslag vil betyde, at man fratager de i forvejen svageste elever deres frie gymnasievalg. Det siger vicerektor på Marselisborg Gymnasium Ulrik Lyng Vestergaard til TV 2.
- Jeg kan godt være bekymret for, hvad det er for nogle elever, man kommer til at flytte rundt, og hvorfor det er de elever, som er fagligt svage, som ikke skal have det frie skolevalg længere, siger han.
Årsagen skal findes i, at ekspertgruppen anbefaler, at man inddeler gymnasierne i en række klynger bestående af tre eller flere gymnasier.
Fordelingen i den enkelte klynge skal ske på baggrund af karakterer. Den fjerdedel af elever med det laveste karaktergennemsnit fra grundskolen fordeles på klyngens gymnasier først. Men ifølge Ulrik Lyng Vestergaard er flere af de fagligt svageste elever allerede sorteret fra, når de begynder i gymnasiet på grund af nogle nye optagelseskrav.
- Så i dag står vi tilbage med nogle elever, som har mindst fem i gennemsnit for at kunne komme ind, eller også har de været igennem et optagelsesforløb. Så hvad er det for nogle elever, man kommer til at flytte rundt? spørger han.
Det frie gymnasievalg er vigtigt
Blandt eleverne på Marselisborg Gymnasium er flere også betænkelige ved forslaget. Line Møller Nielsen går i 2.g, og hun kalder det for et "godt socialt tiltag" at omfordele dem med de laveste karakterer, men hun kan også se et problem, hvis eleverne ikke selv får muligheden for at vælge, hvor de gerne vil gå.
- Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at man har retten til selv at vælge. Uanset, hvad ens karakterer er, og hvor man kommer fra, siger Line Møller Nielsen.
Anahita Yazdane går også i 2.g på Marselisborg Gymnasium. Hun mener, at det frie gymnasievalg står over de fleste andre spørgsmål.
- Det er et politisk indgreb, hvis man fjerner det. Og det er ikke i gymnasierne, at man skal føre integrationspolitik. Her handler det ikke om, at unge skal sprede sig. Det ville være fint, hvis de unge gjorde det af sig selv, men man må bare erkende, at det gør de ikke, siger Anahita Yazdane.
Et tema siden 2016
Det var den nu tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA), der satte ekspertgruppen til at undersøge, hvordan man kan komme problemerne med den skæve etniske fordeling af elever på landets gymnasier til livs.
Debatten om de etnisk opdelte gymnasier tog fart tilbage i 2016. Her kom Langkaer Gymnasium ved Aarhus i vælten for at klasseinddele sine elever efter etnicitet.
Inddelingen førte til, at Institut for Menneskerettigheder kritiserede Langkaer Gymnasium, der efterfølgende droppede at fordele elever efter efternavn.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil indkalde til politiske forhandlinger, når hun har gravet sig ned i ekspertgruppens rapport.