Store danske firmaer anklages for bestikkelse: - Det er et vilkår nogle steder

Listen over store danske virksomheder, der det seneste år har været indblandet i sager om bestikkelse og korruption, er lang.

Den nyeste sag frembragte Jyllands-Posten tidligere på ugen. Den handler om cementgiganten FLSmidth, der i 2010 aftalte at betale penge under bordet i forbindelse med forhandlingerne om at bygge en fabrik i Tunesien. En FLSmidth-medarbejder er blevet idømt fem års fængsel i Tunesien for sagen, der for FLSmidths andel beløber sig til to millioner euro.

Selskabets ledelse har kaldt det ”en klokkeklar fejl” over for Jyllands-Posten

Men FLSmidth er ikke alene.

I september beskrev Berlingske, hvordan topfolk i Carlsbergs indiske datterselskab i årevis tilsyneladende systematisk betalte indiske embedsmænd kontante beløb under bordet, og i december måtte A.P. Møller-Mærsk meddele, at de havde fået ransaget kontorer i Brasilien i relation til en stor korruptionssag i landet.

Og sidste forår blev den danske koncern Hempel idømt en bøde på 220 millioner kroner for årelang og systematisk bestikkelse i koncernens datterselskaber i Tyskland og andre lande.

Når der så står en sælger ude i marken, er verden mere nuanceret. Så kan der komme nogle gråzoner

Steven Sampson, professor emeritus fra Lunds Universitet speciale i korruption

Virkeligheder mødes

Sagerne har fået stor offentlig bevågenhed, men korruption og bestikkelse er svært at undgå for danske firmaer, der gerne vil sælge på markeder, hvor kulturen ligger langt fra den danske. Uanset, hvor mange skåltaler direktørerne i Danmark holder, er virkeligheden en anden i andre dele af verden.

Det fortæller Steven Sampson, der er professor emeritus fra Lunds Universitet med speciale i korruption.

- Man kan have skønne erklæringer og et ønske om åbenhed, men det duer ikke altid, når man er ude i verden. Der kan ønsker mellem hovedkvarteret og sælgerne ude i marken, der bliver betalt efter, hvor meget de sælger, ramle sammen. Det er et evigt problem, siger Sampson.

Han bliver bakket op af Natascha Linn Felix, der er formand for Transparency International i Danmark, der arbejder for at bekæmpe korruption og bestikkelse i hele verden.

- De her sager kommer op fra tid til anden, men der er ingen tvivl om, at det er et vilkår på nogle markeder, hvor der er mere tradition for, og det i højere grad sker, at man bliver bedt om den type arrangementer og betalinger, siger Natascha Linn Felix. Hun understreger, at det dog hverken skal accepteres eller negligeres, og at korruption er grundlæggende forkert.

Mærsk opjusterer risikoen for stor sag

Da A.P. Møller-Mærsk torsdag offentliggjorde sit årsregnskab, kunne man et stykke nede i rapporten finde en matrix over de ti risikogrupper, firmaet selv mener udgør de største farer.

Blandt de ti punkter var der tre nye, men kun én eksisterende risikogruppe blev i 2020 vurderet til at være en større trussel nu, end det havde været tidligere: Risikoen for at blive ramt af en stor sag om såkaldt ’compliance’. Mærsk skrev selv, at korruption var én af de ting, der kunne falde i denne kategori.

- Risikoen er, at Mærsk bliver ramt af en større compliance-sag i forhold til forbrydelser mod anti-korruptionslove og -standarder, står der blandt andet, mens også en række andre risikogrupper oplistes, herunder konflikt med konkurrencemyndigheder og internationale sanktioner.

Ifølge den seneste årsrapport fra MACN, netværket for anti-korruption i den maritime sektor, var der i 2018 mere end 27.000 anonyme meldinger om korruptionskrav.

Korruption kan blandt andet omfatte klassisk bestikkelse, såkaldt ’smørelse’, hvor penge givet til en myndighed gør en proces lettere eller hurtigere, og nepotisme.

- Når man så står ude i marken, er verden mere nuanceret

Ifølge Steven Sampson kan det gøre det sværere for danske virksomheder at drive forretning, hvis de står stejlt på krav om nultolerance over for korruption, bestikkelse og smørelsespenge. Har kunden andre muligheder, og et dansk firma afviser enhver betaling under bordet, kan aftalen nemlig ende hos et andet firma.

- Danske virksomheder går glip af ordrer på grund af det. Men der er også danske virksomheder, der har etiske afdelinger og afdelinger ansat til at sikre, at man overholder alle love og regler, men når der så står en sælger ude i marken, er verden mere nuanceret. Så kan der komme nogle gråzoner, og det er her, skandalerne kan opstå, siger Steven Sampson.

Frem til 1997 kunne danske virksomheder trække udgifter til bestikkelse fra, men det er ikke længere muligt, og i dag kan man som dansker blive straffet med fængsel, hvis det kan bevises for retten, at man har ydet bestikkelse.

Også det britiske retsvæsen slår hårdt ned på alle former for korruption, men det handler også om kultursammenstød, fortæller Sampson:

- Hvis man sidder under en forhandling i udlandet, vil man kunne opleve nogle krav og ønsker, vi vil opleve som ufine, men som man i andre dele af verden bare vil sige: ”Det er sådan vi laver forretning her”.

Langt fra målet

Hvert år offentliggør Transparency International et indeks over, hvor meget korruption, der menes at være i forskellige lande. Danmark har gennem en årrække kæmpet med New Zealand om duksepladsen, og det var også tilfældet i 2019.

Men en række lande har klaret sig dårligere over de seneste år, og ifølge Natascha Linn Felix fra Transparency Internationals danske afdeling går det ikke ubetinget den rigtige vej i alle dele af verden. Hun fortæller, at der er sket noget de sidste ti år, men at der fortsat mangler et stort stykke arbejde.

- Vi kan se, at virksomhederne arbejder med det, og mange gør, som lærebøgerne siger, at man skal. Men spørgsmålet er dels, om det er det rigtige, hvis det ikke nytter noget, og dernæst om sagerne så også håndteres tilfredsstillende, når de kommer op, siger Natascha Linn Felix.