Det bliver ikke i dag, at EU’s stats- og regeringschefer når til enighed om, hvor mange penge der skal bruges på alt fra landmænd og forskning til grænsekontrol og filmstøtte i de kommende syv år.
Efter mere end et døgns forhandlinger er det ekstraordinære topmøde om EU’s næste budgetramme, den såkaldte flerårige finansielle ramme, brudt sammen.
Medlemslandene er fortsat dybt uenige om, hvor stort budgettet skal være, og derfor fortsætter den politiske armlægning.
- Vi prøvede at blive enige om en aftale, men det var desværre ikke muligt i dag. Vi har brug for mere tid, og vi ved, at dette EU-budget er et meget svært emne at nå til enighed om, lyder det fra Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd og dermed hovedansvarlig for dagens forhandlinger.
- Vi bliver nødt til at fortsætte det hårde arbejde. Der er lang vej igen, tilføjer Ursula von der Leyen, der er formand for Europa-Kommissionen.
Det er den flerårige finansielle ramme, der blandt andet bestemmer, hvor mange penge EU har at gøre godt med frem mod 2027.
Rammen bliver fastsat ud fra landenes samlede bruttonationalindkomst (bni), hvilket kort fortalt er et udtryk for den samlede årlige indkomst. Og den nuværende ramme, som udløber ved årsskiftet, ligger på 1,00 procent af EU’s bni.
Danmark er blandt det mindretal af lande, der kræver, at den kommende budgetramme forbliver på det niveau. En lang række andre lande ønsker derimod, at niveauet skal stige, så der kan bruges flere penge på eksempelvis landbruget og regionerne.
- Afstanden mellem de lande, som vil bruge flere penge, og dem, som ønsker at holde budgettet i ro, var simpelthen for stor - og viljen til kompromis for lille, lyder vurderingen fra DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.
Ingen overraskelse
Charles Michel præsenterede ellers sent fredag eftermiddag et nyt kompromisforslag, hvor budgetrammen ville ende på 1,069 procent af bni.
Det er lidt lavere end det forslag, rådsformanden spillede ud med i sidste uge. Her stod rammen til at ende på 1,074 procent af bni, hvilket svarer til 8.181 milliarder kroner over syv år - eller 1.169 milliarder kroner om året.
Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er begge niveauer for høje.
- Vi (Danmark, Sverige, Østrig og Holland, der tilsammen udgør forhandlingsgruppen 'de sparsommelige fire', red.) er enige om et budget på én procent, og at vi bliver nødt til at have nogle rabatter, der svarer til de udgifter, der er, understreger hun.
- Jeg synes, vi har været tydelige i vores kommunikation hele vejen igennem. Men måske har der været et håb hos nogle i EU-systemet om, at vi ikke helt mente det, og at vi ville frafalde det, når vi kom ind i forhandlingsrummet. Det har vi valgt ikke at gøre, og det er godt, siger statsministeren.
Det er dog ikke overraskende, at EU-landene ikke kunne enes ved topmødet, forklarer Ole Ryborg.
- Da man for syv år siden fastlagde den nuværende budgetramme, var det også nødvendigt af holde to topmøder, inden der var enighed. Og denne gang er forhandlingerne yderligere kompliceret af, at Storbritannien har forladt EU, og briterne efterlader et stort hul i EU-budgettet. Så det var fra starten klart, at det ville blive svært – tæt på umuligt, forklarer DR’s EU-korrespondent.
Statsministeren er da også fortrøstningsfuld, selvom der endnu ikke er noget resultatet på bordet.
- Det går nok rimelig meget efter bogen. Men vi er stadig for langt fra hinanden til at kunne lande en aftale, siger hun.
Hvor meget tid skal I nu bruge for at få det løst?
- Mit bud er meget. Det må vi tage med. Det er 27 lande, og nogle af os vil rigtig gerne have fokus på de fremadrettede projekter - ikke mindst klima - og så er der nogle lande, der er dybt afhængige af samhørighedsmidlerne og landbrugsstøtten. Det skal vi også anerkende og forstå. Og det gør det svært, siger statsministeren.
Brug for aftale
Det er endnu uvist, hvornår forhandlingerne bliver genoptaget og der bliver indkaldt til nyt budgettopmøde. Men de har travlt, hvis de skal nå at være klar til årsskiftet, hvor den nye budgetramme skal træde i kraft.
Rammen skal nemlig godkendes i både Europa-Parlamentet og alle medlemslandene, og det tager tid. Der er et sted mellem 40 og 50 stykker lovgivning, der skal vedtages.
Samtidig skal der være tid til at søsætte eksempelvis nye regionalstøtte-programmer. Det kan først ske, når lovgivningen er på plads, og derfor kan man ikke bare trække forhandlingerne indtil slutningen af 2020.
- Det vil være fuldstændig uoverskueligt, hvis vi står uden en aftale inden årets udgang, siger Ole Ryborg.