Det er ikke kun i Danmark, at der bliver holdt nøje øje med den budgetstrid, der lige nu udspiller sig i Bruxelles. Det gør man også i Grønland, som i dag modtager omkring 237 millioner kroner i støtte om året fra EU.

Pengene går til landets uddannelsessystem, heriblandt til efteruddannelse af lærere og skoleledere. Og de har ifølge den grønlandske regering været med til at sikre, at flere unge i dag gennemfører en uddannelse og læser videre.

Men nu har Europa-Kommissionen lagt op til, at der skal spares omkring 10 procent på støtten til Grønland i de kommende syv år. Det vil betyde, at den årlige støtte ender på omkring 213 millioner kroner.

Den grønlandske regering ønsker ikke at udtale sig, så længe forhandlingerne står på. Men spørger man Aaja Chemnitz Larsen, som sidder i Folketinget for det grønlandske venstrefløjsparti Inuit Ataqatigiit (IA), vil det være "stærkt problematisk", hvis EU-støtten bliver beskåret.

- Jeg frygter, at det vil få store konsekvenser, hvis EU skærer på støtten. Der vil være rigtig mange initiativer, som kan forsvinde, og uddannelsessystemet vil blive udfordret af det på både kort og lang sigt, siger hun.

Kan skade forholdet

Pengene til Grønland stammer fra en større EU-pulje, der også går til medlemsstaternes oversøiske territorier – heriblandt øerne Aruba, Curacao og Sint-Maarten, der sammen med Holland udgør Kongeriget Nederlandene.

Samlet set er der lagt op til at afsætte omkring omkring 473 millioner kroner i årlig støtte til området på det kommende langtidsbudget, og Grønland står til at få knap halvdelen. Derudover er der lagt op til, at grønlænderne som noget nyt vil få adgang til en række andre puljer, som de ikke har i dag.

Men ifølge Aaja Chemnitz Larsen kan det få konsekvenser for forholdet mellem EU og Grønland, hvis den nuværende støtte bliver beskåret.

Hun peger på fiskeriaftalen, der betyder, at fiskere fra EU-landene har adgang til grønlandske farvande mod en årlig kompensation fra EU’s side.

- Det kan betyde, at man fra Grønlands side vil revurdere synet på den fiskeriaftale, hvis støtten falder. Det kan betyde, at adgangen til de grønlandske farvande vil blive formindsket, siger Aaja Chemnitz Larsen.

S: Grønland er vigtig for EU

Hos regeringen er man udmærket klar over bekymringen fra grønlændernes side. Og her går man efter at fastholde grønlandsinstrumentet, som støtten kaldes.

- Grønlandsinstrumentet spiller en vigtig rolle for Rigsfællesskabet, og jeg har svært ved at se, hvorfor der skal skæres på det. Hvis vi mister de penge, skal de findes på en anden måde, lyder det fra Lars Aslan Rasmussen, der er EU-ordfører for Socialdemokratiet.

- Derudover spiller Grønland også en vigtig strategisk rolle for EU. Det så vi med den amerikanske præsident, Donald Trump, der ville købe landet. Det skal EU tage alvorligt, tilføjer han.

Regeringen går ellers til budgetforhandlingerne med kravet om, at det kommende budget skal være mindre end det, der på nuværende tidspunkt er lagt op til.

Men Lars Aslan Rasmussen finder det ikke paradoksalt, at regeringen på den ene side kæmper for et slankere budget og samtidig ønsker flere penge til et land, der slet ikke er medlem af unionen.

- Der er flere lande, der ikke er med i EU, som har forbindelser til det europæiske fællesskab. Grønland er en del af rigsfællesskabet, og derfor ville det være mærkeligt, hvis vi gik til forhandlingerne med et ønske om at skære i støtten, siger han.