Hva' nu, Britta Nielsen? Syv spørgsmål og svar om svindelsagen

Anklagemyndigheden krævede 8 til 12 års fængsel efter straffelovens paragraf 88. Den siger, at der “under særdeles skærpende omstændigheder" kan straffes med 50 procent mere end den normale maksimumstraf.  

Men domsmandsretten mente ikke, at der var “skærpende omstændigheder”. Retten har skelet til tidligere domme i sager om økonomisk kriminalitet, eksempelvis Stein Bagger-sagen. Han fik i 2009 syv års fængsel for at have svindlet for 900 millioner kroner. 

Og der er flere andre lignende domme, der har givet seks til syv års fængsel for svindel med større beløb. Dét lagde retten sig op ad.

Det ved vi ikke endnu. Står det til Britta Nielsen er sagen slut. Ifølge hendes advokat, Nima Nabipour, er afgørelsen “rimelig”, og derfor vil Britta Nielsen ikke anke.

Anklagemyndigheden erkender sig også “tilfreds” med dommen, men vil endnu ikke tage stilling til en eventuel ankesag. 

Britta Nielsen har i realiteten allerede afsonet en del af fængselsstraffen på seks år og seks måneder, for hun har været varetægtsfængslet siden november 2018. 

Ifølge Kriminalforsorgens regler kan man ansøge om at blive prøveløsladt, når der er en tredjedel af straffen tilbage. 

Det vil sige, at Britta Nielsen kan blive løsladt i foråret 2023, hvis hun altså opnår at blive løsladt på prøve efter at have afsonet to tredjedele af straffen. 

Det ved vi ikke. Britta Nielsen har hidtil siddet i Vestre Fængsel, det er dog ikke sikkert, at hun fortsætter sin afsoning i dét fængsel, efter at hun har fået sin dom. 

Ifølge straffuldbyrdelseslovens paragraf 22 skal en straf på fem år og derover som udgangspunkt afsones i et lukket fængsel, mens straffe derunder som udgangspunkt kan afsones i et åbent fængsel.

Men ifølge Kriminalforsorgen baserer man afsoningssted på en konkret vurdering. Der er en række vilkår, der skal med i vurderingen, blandt andet tilhørsforhold til bander, sygdom, misbrug og mange andre aspekter.

Statens kurator hos Kammeradvokaten, Boris Frederiksen, har igennem længere tid forsøgt at finde de penge, som Britta Nielsen over en periode på 25 år har overført til sig selv fra Socialstyrelsens konti. 

Indtil videre har det dog kun været muligt for kuratoren at finde aktiver for cirka fem millioner kroner - altså langt fra de 117 millioner, Britta Nielsen er tiltalt for at have stjålet. 

Det står ikke klart, hvad Britta Nielsen har brugt alle pengene på. Men ifølge anklagemyndigheden, der har forsøgt at spore pengene, fordeler det sig således: 

• 60,2 millioner til eget forbrug.  
• 48,3 millioner er gået ud af Danmark. 
• 7,1 millioner kroner til børn og svigersøn.

Britta Nielsens tre børn er alle tiltalt for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Anklageskriftet mod dem kom i sidste uge, og retssagen mod dem begynder 4. marts. 

• Datteren Nadia Samina Hayats tiltale omfatter hæleri for cirka 37 millioner kroner. 
• Datteren Karina Jamilla Hayats tiltale omfatter hæleri for cirka 3,5 millioner kroner. 
• Sønnen Jimmy Jamil Hayats tiltale omfatter hæleri for cirka 10,6 millioner kroner og besiddelse af børneporno. 

Sagen har skabt dønninger i hele det offentlige system, hvor man med nye regler og tiltag vil forsøge at forhindre en lignende sag kan ske igen.   

Her er nogle af de ændringer, der er blevet eller er ved at blive lavet i kølvandet på Britta-sagen: 

• Et nyt tilsynskontor skal kontrollere driften i ministeriet. 
• Der er sket en adskillelse af rollerne i tilskudssystemet TAS, som bruges i det offentlige. 
• Ingen sagsbehandlere har udvidede rettigheder i tilskudssystemet længere. 
• Der er igangsat en række initiativer til foreninger, som modtager penge fra satspuljen. 
• Frivillige organisationer skal fremover lave såkaldte good governance-regler. 
• Der skal udarbejdes retningslinjer for en ny whistleblower-ordning, som frivillige organisationer på det sociale område kan bruge.