Social kontrol driver unge ud i selvmordsforsøg

En tredjedel af de unge på krisecenteret Red, der hjælper unge væk fra social kontrol og æresrelaterede konflikter, har forsøgt at begå selvmord.

Unge, som oplever at være underlagt negativ social kontrol eller er i andre æresrelaterede konflikter med deres familier, kan søge hjælp hos Red Center.

På to hemmelige adresser har Red safehouses, hvor de unge kan flytte ind, hvis de for eksempel er flygtet fra vold i hjemmet eller et arrangeret ægteskab og er bekymrede for, hvad der kan ske dem.

Det er primært unge med minoritetsbaggrund, der søger hjælp hos Red. I 2018 havde en tredjedel af dem, der flyttede ind på krisecenteret, forsøgt at begå selvmord.

- Det er en alvorlig problematik. Det siger noget om, at det er unge mennesker, som synes, deres situation er så uholdbar, at de tænker: "Jeg kan ligeså godt lade være med at være her", siger Anita Johnson, som er leder på Red Center.

Den negative kontrol kan komme til udtryk gennem alt fra krav til en bestemt påklædning og overvågning til trusler, isolation samt psykisk og fysisk vold.

Ville ikke giftes væk

En af de unge kvinder, som har forsøgt at tage sit eget liv, inden hun flyttede ind på et af krisecenterets safehouses, er 25-årige Zaisha.

Hun fortæller sin historie anonymt af hensyn til sin sikkerhed.

Red safehouse

Føler du dig truet, eller er du på flugt fra æresrelateret vold, kan du ringe til Reds hotline på 70 27 76 66. Telefonen er åben døgnet rundt alle ugens dage

Sidste år havde hun netop mistet sin mor og flygtede fra sin fars familie, fordi de ville gifte hende væk til en mand i Pakistan.

- Der var ingen, der forstod mig. Der var ingen, der lyttede til mig. Hvis du siger din mening, er det dig, der er galt på den. Der er ingen, der forstår, hvorfor du siger fra, siger Zaisha.

Da Zaisha flygtede, vidste hun hverken, hvor hun skulle tage hen, eller hvad hun skulle gøre. Zaisha vandrede rundt på nogle villaveje, hvor hun fandt en smadret glasflaske. Hun samlede et glasskår op og pressede det mod sit håndled. Så besvimede hun.

- Jeg var rigtig ked af det. Der var ingen, der forstod mig. Det var kun min mor, der kunne det, men hun var der jo ikke. Så jeg ville tilbage til hende, siger Zaisha.

En mand fandt hende liggende på fortovet og ringede efter en ambulance. To dage senere flyttede hun ind på Red.

Social kontrol er en kæmpe belastning

På Reds safehouses er der overvågning, alarmer og skudsikkert glas i vinduerne. De unge får - ligesom Zaisha gjorde - nye navne for at beskytte dem og deres identitet mod de familier, de er flygtet fra.

Ved ankomsten til Red bliver de unge screenet for PTSD, angst, depression og selvmordstanker. Og over halvdelen - 64 procent - af dem, der flyttede ind i 2018, havde tænkt på at tage deres eget liv i de seneste tre måneder.

Anita Johnson ser det høje tal - og den tredjedel, der forsøger at gøre alvor af tankerne - som et udtryk for, hvor voldsom en belastning det er at leve i en familie med social kontrol.

- Det er unge, som har levet med vold, kontrol og frihedsberøvelse i lange perioder. Når man lever sådan, lærer man nogle strategier for at kunne leve med det. Men de kommer ind her og er i enorm krise, siger Anita Johnson.

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Det primære fokus på krisecenteret er at skabe nogle faste rammer omkring de unge, hvor de kan få den omsorg, de har brug for. De gennemgår et rehabiliteringsforløb, som skal ruste dem til at vende tilbage til virkeligheden. Sådan noget som at gå alene på gaden er der nogle af dem, der aldrig har prøvet før.

Der er for lidt hjælp, mener ministeren

Selvom de unge kan søge hjælp hos Red, er det langt fra nok, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Han erkender, at dem, som er fanget mellem en "middelalderlig kultur" og det moderne danske velfærdssamfund, får for lidt hjælp af det velfærdssamfund, de ønsker at være en del af.

- Jeg tror, at et bredt flertal i Folketinget vil kunne blive enige om nye skridt, der kan hjælpe de her ofre. Både dem, der er sluppet ud, men også de mange, der stadig befinder sig i miljøer, hvor de er underlagt voldsom vold og psykisk vold, siger Mattias Tesfaye.

Hvilke konkrete skridt der skal til for at øge hjælpen til dem, der lever under negativ social kontrol, kan han ikke kommentere på. Han venter på en evaluering af igangværende tiltag, før regeringen vil komme med nye initiativer til bekæmpelse af negativ social kontrol.