Prøveboring på prøveboring har givet negativt resultat. Men der er stadig liv i drømmen om et olieeventyr i Grønland.

Det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, har netop godkendt en ny olie- og gasstrategi, der skal lokke multinationale olieselskaber til at stikke snablen i den grønlandske undergrund.

Så mens olieudvinding i Danmark anses som kontroversielt, og regeringen senest har sat en ny udbudsrunde i Nordsøen på pause, tilbyder Grønland nu skatterabatter og nye borefelter til olieselskaber, som vil på boreeventyr i Grønland.

At strategien ligger højt på den grønlandske dagsorden understreges af landsstyreformand Kim Kielsens rejseaktivitet de seneste par uger, hvor han på flere kontinenter har forsøgt at gøre sine hoser grønne for olieindustrien:

- Så længe en stor del af verdens energiforbrug bliver dækket af olie og gas, har Grønland samme ret som alle andre til at udvinde og eksportere olie og gas, lød det fra landsstyreformand Kim Kielsen, da han i sidste uge åbnede et event om olieudvinding i den amerikanske olieby Houston i Texas.

Rundturen er fortsat i denne uge, hvor Kim Kielsen har holdt oplæg for olieselskaber i London.

Fra 20 til fire tilladelser

Siden Grønland hjemtog råstofområdet fra Danmark i 2010, har grønlandske politikere gentagne gange inviteret olieindustrien til at gå på jagt i den grønlandske undergrund.

Men interessen fra industrien har været dalende.

I 2014 var der givet tilladelse til 20 prøveboringer, mens der i 2014 kun var fire aktive tilladelser til bore efter olie.

Nu vil Grønland "genskabe interessen for olie- og gasefterforskning," skriver departementet for erhverv, energi og forskning.

En offensiv der ærgrer Greenpeace.

- Det sidste, verden har brug for, er mere olie og gas. Vi ved, at 80 procent af reserverne af kul, olie og gas skal blive i jorden for at nå klimamålet, så det kan aldrig blive bæredygtigt at gå ud at lede efter nye. Vi opfordrer på det kraftigste Grønland til at finde en anden måde at sikre fremgang og uafhængighed, siger Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær for Greenpeace Norden.

Boringer i en nationalpark

Han er især bekymret for de nye grønlandske felter, som er taget med i strategien.

Allerede fra februar kan olieselskaber søge om at bore i Nuussuaq-bassinet i den sydvestlige del af Grønland, og fra næste år medtages de østlige egne af Grønland.

Dermed bliver det også muligt at bore i verdens største nationalpark.

- Vi skal huske på, at af alle steder, man kan hive olie op af jorden, så er Grønland nok et af de dårligste, fordi infrastrukturen til at håndtere et uheld ikke er tilstede. Et af de områder, de vil åbne op, er i en nationalpark, og det er simpelthen alt for risikabelt og ikke en klog beslutning, siger Mads Flarup Christensen.

Stigende olieefterspørgsel

Også hos Enhedslisten er Søren Søndergaard, medlem af Folketingets Grønlandsudvalg, bekymret.

- De grønlandske politikere må træffe de besutninger, de vil. Men vi synes, at det er en ualmindelig dårlig idé at basere Grønlands fremtid på noget, der er med til at ødelægge planeten, siger Søren Søndergaard.

- Dertil kommer, at det er særligt farligt, hvis der opstår udslip af olie, som kan få store naturmæssige konsekvenser. Så det synes jeg er en dårlig idé, at Kim Kielsen bruger sin tid på, fortsætter han.

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra landsstyreformand Kim Kielsen eller fra det grønlandske landsstyre.

Men i pressemateriale udtaler Kim Kielsen:

- Grønland støtter med opførelse af vandkraftværker og andre vedvarende energianlæg op om den internationale klimadagsorden, herunder målet om en global reduktion af CO2. Samtidig må vi dog konstatere, at efterspørgslen efter olie og gas forventes at stige i de kommende år.

Klimabidrag

Søren Søndergaard fra Enhedslisten anerkender, at Grønland ikke har haft glæde af undergrunden på samme måde, som oliestater herunder Danmark har haft.

Men løsningen er ikke, at Grønland tager hul på et olieeventyr. I stedet skal der ske øget omfordeling og måske indføres et 'klimabidrag', mener han:

- Jeg synes, det er rigtigt at rejse diskussionen om, at lande, der er vokset gennem svineri, burde bidrage til lande, der ikke er vokset på samme måde. Vi bør være med helt fremme i forhold til en diskussion om klimabistand. For det er ikke nogen løsning at ødelægge kloden, siger han.

- Og klimaforandringer er jo ikke noget, som Grønland er afsondret fra. Tværtimod, fortsætter han.

Opbakning fra dansk myndighed

Den statslige forskningsinstitution under Energi- og Klimaministeriet, Geus, har været tæt involveret i den nye klimastrategi i Grønland.

Geus er Danmarks geologiske datacenter, som udfører undersøgelser, forskning og rådgivning til Danmark og Grønland.

Blandt andet har Geus hjulpet Grønland med at udpege de områder, som har potentiale til at indeholde råolie.

Og i et høringssvar til det første udspil til olie- og gasudspillet kaldte Geus strategien for "flot og gennemarbejdet".

Geus har desuden været med i Houston og London, hvor Geus har stået for det tekniske oplæg. Det fremgår af deltagerlisten.

At en dansk myndighed skal være så tæt involveret i et ryk for at fremme olieindvindningen i Grønland, vækker undren.

- Det er jo paradoksalt, at mens vi har lavet en timeout i Danmark på at tage beslutninger om at udvide olieproduktionen, er der danske myndigheder i Arktis, som aktivt bidrager til at hjælpe Grønland med sine, siger Mads Flarup Christensen.

Fra Geus lyder det dog, at det grønlandske selvstyre selv har råderet over sine beslutninger. Og i den forbindelse skal Geus vejlede.

- Geus har ikke nogen holdning til, hvad selvstyret beslutter. Og det kan Danmark heller ikke blande sig i. Vi skal rådgive og fagligt underbygge landsstyrets strategier med et videnskabeligt input, siger vicedirektør i Geus Flemming Getreuer Christiansen til DR.

Meget gennemarbejdet

Flemming Getreuer Christiansen har arbejdet med den grønlandske undergrund i 40 år og sidder med Geus' ansvar for Grønland.

Han kalder den grønlandske olie og gasstrategi for usædvanligt gennemarbejdet.

- Det er en meget detaljeret strategi på 70-80 sider og noget helt andet end de overskrifter, man nogle gange ser i sådan nogle strategier. De store ambitioner fra landsstyret skal vi bakke fagligt op omkring, siger Flemming Getreuer Christiansen.

Men blander I jer ikke lidt meget, når I i høringssvar kalder strategien 'flot' og tilbyder at hjælpe med at markedsføre den - og nu rejser rundt med det grønlandske selvstyre?

- Jeg ser ikke noget mærkeligt i, at vi rådgiver og forsøger at kvalificere den strategi, der er besluttet i Grønland. Der kan vi levere teknisk rådgivning med sedimentsanalyser, som peger på, hvor der kunne være olieforekomster. Men vi har som sådan ikke nogen holdning til de strategier, man beslutter, siger Flemming Getreuer Christiansen.

Kilde: Wikipedia.